Vaserne 16/7/14

16/7 havde jeg tidligt fri og slog et smut omkring Vaserne. Det primære formål var at få Østlig takvinge på kommunelisten, da arten pt har gang i det største influx nogensinde. Derfor biksede jeg hurtigt en omgang rødvinslage sammen og sjaskede det på et par stammer i udvalgte lysninger.

Forrige år blev der brugt mange ressourcer på at at rydde krat i den centrale del af Fugleværnsfondens område på lokaliteten. Resultatet er et stor lysåbent areal omkring de centrale søer, med masser af insekt-dragende planter som Hjortetrøst, Kær-svovlrod, Krybende baldrian, og Kær-tidsel. En del halvsjældne planter som Vinget perikon og Kløvkrone trives i de ryddede områder og i år gjordes første fund af Majgøgeurt for lokaliteten.  Også masser af insekter trives i de blomsterrige partier og således havde jeg bl.a  et lykkeligt gensyn med den sjældne blomstertæge Adelphocoris tinicensis, der sås med 3 eks. Sidste år så jeg en enkelt. Vaserne er qua de mange skærmplanter også et godt sted at se blomsterbukke, og dagen gav foruden de mere almindelige Moskusbuk, fireplettet blomsterbuk og Rød blomsterbuk en enkelt Sort blomsterbuk, et sjældent og flot dyr.

Dagen sluttede optimalt med en Østlig takvinge i en af mine rødvinsloknings-lysninger. Godt nok havde den valgt een af de få stammer, jeg ikke havde søppet ind og strøg afsted inden jeg fik billede. Lykkeligvis, vendte den tilbage efter jeg havde smurt træet ind og var derefter ikke til at vifte væk.  Også Det hvide C og Blåhale kom til rødvinslagen.

Adelohocoris ticinensis, Vaserne 160714. Fundet som ny art for DK på Fyn i 2009 (efterfølgende har ældre præparerede individer vist sig at gælde den art), har herefter er spredt sig. I Vaserne ses den på Alm.fredløs og Vandmynte.

Adelohocoris ticinensis, Vaserne 160714. Fundet som ny art for DK på Fyn i 2009 (efterfølgende har ældre præparerede individer vist sig at gælde den art), har herefter er spredt sig. I Vaserne ses den på Alm.fredløs og Vandmynte.

0h

Våbenfluen Stratiomys singularior, udbredt men aldrig talrig. Vaserne 160714

0e

Sort blomsterbuk, Vaserne 160714. Langt de fleste bukke, jeg ser i Vaserne, sidder som denne i alm.mjødurt.

Hvid dueurt, Vaserne 160714. Arten er sammen med Kirtlet dueurt og Alaskadueurt et trekløver af amerikanske dueurtarter, der har fået fodfeste i Europa. Deres fælles kendetegn er tæt kirtelbehårng i blomsterstanden sammenholdt med at frøene har længde-striber, bestående af mikroskopiske vorter. Kirtlet dueurt er meget almindelig, mens hvid dueurt og Alaska-dueurt er sjældnde og/eller oversete. Hvid dueurt kendes på de små, hvide blomster, hvor kronbladene knap er længere end bægerbladene samt de udstående, oprette frugter - giver associationer til et juletræ. Alaskadueurt er en frodig, sukkulent plante, der blomstrer senere end de andre dueurter og har butte, rillede frø. Alle dueurter kan have hvide blomster - så jeg håber, at denne har rillede frø, når den når den så langt, at punktureringen kan checkes. Alle tre arter af amerikanske dueurt er kendt fra Vaserne.

Hvid dueurt, Vaserne 160714. Arten er sammen med Kirtlet dueurt og Alaskadueurt et trekløver af amerikanske dueurtarter, der har fået fodfæste i Europa. Deres fælles kendetegn er tæt kirtelbehåring i plantens øvre del sammenholdt med at frøene har længde-striber, bestående af mikroskopiske vorter. I floraerne nævnes frugtstilk på > 15 mm som nøglekarakter, men det holder ikke.. Kirtlet dueurt er meget almindelig, mens Hvid dueurt og Alaska-dueurt er sjældne og/eller oversete. Hvid dueurt kendes på de små, hvide blomster, hvor kronbladene knap er længere end bægerbladene, samt de udstående-opadrettede skulper (frugter) – giver associationer til et juletræ. Alaskadueurt er en frodig, sukkulent plante, der blomstrer senere end de andre dueurter og har butte, rillede frø. Alle dueurter kan have hvide blomster – så jeg håber, at denne har rillede frø, når den når den så langt, at punktureringen kan checkes. Alle tre arter af amerikanske dueurter er kendt fra Vaserne.

 

Østlig takvinge, Vaserne 160714. En hidtil meget sjælden art, der i år har optrådt ekstremt talrigt i landets østlige egne. Mere end 100 dyr er estimeret i Pinseskoven, Vest-Amager, hvor en population blev dokumenteret allerede i foråret, efter flere tilfældige forårs-obs de sidste 3-4 år. På fotos ligner arten lidt Nældens takvinge, men i felten er den et meget større, mere dyb-orange dyr uden fare for forveksling med andet end den meget sjældne Kirsebær-takvinge.

Østlig takvinge, Vaserne 160714. En hidtil meget sjælden art, der i år har optrådt ekstremt talrigt i landets østlige egne. Mere end 100 dyr er estimeret i Pinseskoven, Vest-Amager, hvor en population blev dokumenteret allerede i foråret, efter flere tilfældige forårs-obs de sidste 3-4 år. På fotos ligner arten lidt Nældens takvinge, men i felten er den et meget større, mere dyb-orange dyr uden fare for forveksling med andet end den meget sjældne Kirsebær-takvinge.

 

 

 

Gode svirrefluer

15/6   lagde jeg vejen forbi Bøllemosen ved Skodsborg i håb om en rødåret hedelibel. Der skulle efter sigende være lidt bevægelse i arten i år. Med undtagelse af de Bornholmske surbundsmoser, er Bøllemosen en af Danmarks østligste hængesække med biotopstypiske arter som Tranebær, Liden soldug, kæruld, og Bølleblåfugl. Uralmyre har een af sine  eneste danske forekomster her og lokaliteten har opsamlet Mosehøsommerfugl de sjældne gange, den har  lavet invasionsagtige influks.  Høsommerfugle eller hedelibeller så jeg ingen af, men jeg brugte lidt til på svirrefluerne med succes. I skvalderkålsbevoksningerne ved Skodsborg station fouragerede et enkelt eksemplar af den sjældne uld-svirreflue og i den nærliggende “Stationsforstandernes have” sås et par sort vedsvirrefluer og tidlig silkesvirreflue. Selve Bøllemosen var et mylder af insekter og 2-3 gul vedsvirreflue samt adskillige tidlig og tørve-silkesvirreflue fløj rundt i tørvemosset. Også 5-6 plettet smaragdlibel fouragerede, hvor der var læ.

Uldsvirreflue, Skodsborg 150614

Uldsvirreflue, Skodsborg 150614
Sort vedsvirreflue, Skodsborg 150614

Sort vedsvirreflue, Skodsborg 150614

Tidlig tørvesilkesvirreflue, Bøllemosen 150614. Silkesvirrefluerne er nogle rigtige AHA-oplevelser, ...meget store og farverige, med skinnende sort pronotum. Tidlig silkesvirreflue har sort bagkrop med smalle lyse striber, Tørve-silkesvirreflue en hvepse-agtig bagkrop. (MKH)

Tidlig tørvesilkesvirreflue, Bøllemosen 150614. Silkesvirrefluerne er nogle rigtige AHA-oplevelser, …meget store og farverige, med skinnende sort pronotum. Tidlig silkesvirreflue har sort bagkrop med smalle lyse striber, Tørve-silkesvirreflue en hvepse-agtig bagkrop. (MKH)

Gul vedsvirreflue, Bøllemosen 150614, endnu een af de imponerende svirrefluer. De to skråstreger på pronotum er et kendetegn fra lignende arter. En halvsjælden art. (MKH)

Gul vedsvirreflue, Bøllemosen 150614, endnu een af de imponerende svirrefluer. De to skråstreger på pronotum er et kendetegn fra lignende arter. En halvsjælden art. (MKH)

 

Atylotus rusticus, en iøjnefaldende, spøgelsagtig klæg. Bøllemosen 150614 (MKH)

Atylotus rusticus, en iøjnefaldende, spøgelsesagtig klæg. Bøllemosen 150614 (MKH)

På hjemturen besøgte jeg kortvarigt en lækker blomstereng ved Nærumvænge torv. Tiden tillod mig ikke mere end et par minutter, men jeg faldt over en ubestemmelig plante på et gruset parti  tæt på p-pladsen. Efter en tur i forum kunne den bestemmes til Lille ravnefod, en meget sjælden korsblomstret plante, ikke oprindelig, men med meget få kendte voksesteder og fluktuerende optræden.

Liden ravnefod, Nærumvænge 150614. Arten har en" storebror" - Ravnefod -, der kan ses imellem fliser og brosten på b.la Christiansø. Den er nok i virkeligheden mere sjælden en Liden ravnefod. (MKH)

Liden ravnefod, Nærumvænge 150614. Arten har en” storebror” – Ravnefod -, der kan ses imellem fliser og brosten på b.la Christiansø. Den er nok i virkeligheden mere sjælden en Liden ravnefod. (MKH)

MKH

Efterårsdamrokke

Lørdag d 14/6 rykkede PU, JSH og MKH til Slagelse, for at se en art, der ikke er observeret herhjemme i et halvt århundrede. 27/5 opdagedes en mindre bestand af Efterårsdamrokke i vandpytterne i et hjulspor på det militære område ved Antvorskov.

Se link her:

http://www.fugleognatur.dk/gallery.asp?mode=ShowLarge&ID=297833

Uden problemer fandt vi lokaliteten og i alt 8 levende+to døde dyr blev opsporet uden problemer. Efterårsdamrokke har en tvillingeart – forårsdamrokke -, som JSH og PU så ved Asnæs tidligere på året. Vi eftersøgte den desuden forgæves ved Eremitagen i april – en tur der til gengæld gav et andet sjældent krebsdyr, Forårsfereje.

Efterrsdamrokke, Antvorskov 140614. Kendes på de to halespidser - forsårsdamrokke har tre. (MKH)

Efterårsdamrokke, Antvorskov 140614. Kendes på de to halespidser – forårsdamrokke har tre. (MKH)

Vi så kun en brøkdel af øvelses-terrænnet ved Antvorskov, men det ser spændende ud. Yderligere obs fra lokaliteten omfattede en Stor vandsalamander under en stamme, astragelsnudebille på de få eksemplarer af Sød astragel, der vokser ud imod vejen samt diverse blomstertæger.

Herefter lagde vi vejen forbi Allindelille fredskov, hvor vi rendez-vous’ede med Allan Guido Nielsen. Lokaliteten er sammen med Høje møn det klart bedste sted for orkideer herhjemme og desuden hjemsted for den meget sjældne Grøn pragttorbist. På små tre timer havde vi bl.a fornøjelsen af de obligatoriske Flueblomster i aftagende blomstring- eneste kendte lokalitet herhjemme -,  omkring 8 Rød skovlilje, pænt med Hvidgul skovlijle, Forskelligblomstret viol og Vår-vikke (begge afblomstrede) og Blåtoppet kohvede i fuldt flor. På insektfronten var Mose-blødbille (27), en Hasselbladruller, Stor barktæge og årets første kejserkåbe  fint supplement til de to Grønne pragttorbister, vi med hiv og svind fandt på blomstrende hyld. Fed art.

Turens helt store scoop var dog – ganske usædvanligt – i mammalia-afdelingen. Hvad vi umiddelbart tænkte var et skovskade-kald viste sig at komme fra en Skov-mår unge, der sås fint på en skråning tæt på Flueblomst-lysningen.  Skovmår kendes fra husmår på større ører, længere ben, mere busket hale samt at det lyse mave/bryst strækker sig ned på lårene. Om bryst/bug er gult eller hvidt er ikke et solidt kendetegn – og der er forlydender om, at man faktisk skal undersøge tænderne for sikker id. Vi så dog dyret så godt, at vi vælger at hugge til Skovmår.

Hassel-bladruller. Bladrullerne er en familie af snudebiller med meget bred bagkrop. Denne er en af de få, der er lette at bestemme. (MKH)

Hassel-bladruller, Allindelille 140614. Bladrullerne er en familie af snudebiller med temmeligt firkantet bagkrop. Denne er en af de få, der er lette at bestemme. (MKH)

JSH og AGN fotograferer Blåtoppet kohvede.

JSH og AGN fotograferer Blåtoppet kohvede.

Grøn prgattorbist, Allindelille 140614. Ligner Grøn- og kobber-guldbasser, men bagkrop og frontparti er bredere. (MKH)

Grøn pragttorbist, Allindelille 140614. Ligner Grøn- og Kobber-guldbasse, men bagkrop og frontparti er bredere. (MKH)

I kørvel-bevoksningerne på den anden side af vejen fandt vi desuden tre stk af den store, ret sjældne buk Smalbuk samt en mindre bevoksning af den temmeligt sjældne Liden vortemælk. Alt i alt en rigtig god tur på en en fantastisk lokalitet.

Vi sagde farvel til Allan, der skulle guide tur  ved Gulstav og gjorde på hjemturen et stop i Himmelev grusgrav ved Roskilde, for at se til Biblomsterne. Arten har spredt sig på lokaliteten siden den blev fundet med få individer i 2012. Vi kunne tælle 42 planter på den vestlige skråning, alle i fuldt flor. En større bestand af Skovfladbælg blev rystet igennem efter en sjælden art apion (spidssnudebille) uden held, men vi fik en trøstepræmie i form af en god portion  Bruchus affinis, en sjælden bønnebille, der netop lever på Skovfladbælg.

Biblomst, Himmelev 140614. Biblomst er sammen med Flueblomst eneste repræsentant for Ophrys-orkideerne herhjemme. Blomsterne er udformet til at imitere insekter - her humlebier -, hvilket lokker bierne til i den tro at de skal parre sig.  I stedet bestøver de planterne.(MKH)

Biblomst, Himmelev 140614. Biblomst er sammen med Flueblomst eneste repræsentant for Ophrys-orkideerne herhjemme. Ophrys’ernes blomster er udformet til at imitere insekter – her humlebier -, hvilket lokker bierne til i den tro at de skal parre sig. I stedet bestøver de planterne.(MKH)

 

 

Maj i Rudersdal

Lidt småture i løbet maj har kastet lidt godt af sig i kommunen. Lokaliteterne i Rudersdal har for så vidt været veldækkede af både botanikere og lepidopterologer, men det er tilsyneladende ikke umuligt stadig at gøre nye opdagelser.

9/5 slog jeg et smut om kysten ved Vedbæk, for at checke opskyl. Der var meget få dyr på stranden, så i stedet kiggede jeg planter. I lunden ved Lokeshøj lykkedes det endelig at finde en Finger-lærkespore, en temmelig sjælden art hjemmehørende i kystnære løvskove. Det er een af de arter, det er meget svært at opstøve på nye lokaliteter og den var ny for kommunen.

Afblomstret Finger-lærkespore, Lokeshøj. Arten ligner meget Liden lærkespore, men har fligede støtteblade (Se øverst tv i billedet). Den ligner meget en spæd udgave af Langstilket lærkespore, men har meget brede, faktisk overlappede småblade. Langstilkete lærkespore er ganske almindelig forvildet.

Afblomstret Finger-lærkespore, Lokeshøj. Arten ligner meget Liden lærkespore, men har fligede støtteblade (Se øverst tv i billedet). Den ligner også en spæd udgave af Langstilket lærkespore, men har meget brede, faktisk overlappede småblade. Langstilket lærkespore er ganske almindelig forvildet.(MKH)

Endnu mere spændende var nok en meget stor bestand af Stor frytle omkring monumentet Wevers vase i Enrum skov. Det er kun anden registrering fra Sjælland på Naturbasen. Om bestanden er helt spontan, vides ikke.

Stor frylte, Enrum skov. Arten er regelmæssig i Østjylland, men meget sjælden på Sjælland. Den kan ikke forveksles med andre arter pga sin størrelse og næsten lilje-agtige blade. (MKH)

Stor frylte, Enrum skov. Arten er regelmæssig i Østjylland, men meget sjælden på Sjælland. Den kan ikke forveksles med andre arter pga sin størrelse og næsten lilje-agtige blade. (MKH)

13/5 fotograferede jeg en temmelig karakteristisk nymfetæge i Geels skov. Det var første gang jeg tog min nye bog “Danmarks blomstertæger” – et fantastisk værk af Lars Skipper – i brug og uden problemer kunne identificere den som Canotoris alpestris, en art der næsten kun var truffet i Jylland. “Desværre” foreligger der eet nyligt fund fra Lyngby åmose, gjort af forfatteren selv, så arten er nok under indvandring til Sjælland.

Calocoris alpestris, Geels skov13/5

Calocoris alpestris, Geels skov13/5. Benenes tegning er unik. (MKH).

Rigtigt spændende blev det først 18/5 hvor jeg tog til Sjælsø for at finde en efternøler fra Hvidvinget terne-invasionen…forgæves . Det var småregn, men jeg tjattede alligevel til et par buske og ud røg en flot bille, jeg ikke mindedes at have set før. Jeg sendte et billede til JSH, der hurtigt kunne melde tilbage at det er den meget sjældne Cerapheles termiatus, en malakitbille med blot to tidligere registreringer på naturbasen. Oven i hatten kom en flot Rødrandet maskebille i toppen af et græsstrå i Ravnholm skov, endnu en sjælden art.

Cerapheles terminatus, Sjælsø 18/5. Rystet ud af mirabel.

Cerapheles terminatus, Sjælsø 18/5. Rystet ud af mirabel.

Rødrandet maskebille, Sjælsø 18/5. Der findes fem arter maskebiller herhjemme - alle er sjældne. Denne kendes på det sorte pronotum (forkrop) med rød rand fra skulder til skulder.

Rødrandet maskebille, Sjælsø 18/5. Der findes fem arter maskebiller herhjemme – alle er sjældne. Denne kendes på det sorte pronotum (forkrop) med rød rand fra skulder til skulder.

Endnu en ny art for kommunen blev det til, da et enkelt individ af Rublad-arten Femtunge stod i en rabat. Arten er forvildet.

Sidst, men ikke mindst, lykkedes det endelig at finde den specielle snudebille Lixus iridus, i Vaserne. Arten er knyttet til Vild kørvel, og jeg har kigget langt efter den de sidste to år. PU fandt den sidste år i Porsemosen og JSH ved Køge. Den er er listet som meget sjælden, men kan være overset – Vild kørvel er en meget almindelig plante.

Lixus iridus, Vaserne 290514.

Lixus iridus, Vaserne 290514.

Vil man se den langt sjældnere Lixus paraplecticus (gaffelsnudebille), skal man til Porsemosen, hvor PU har fundet den vist hidtil eneste kendte bestand. Denne er bundet til skærmplanten Bredbladet mærke, så den skal der også slås et slag for i Vaserne, hvor planten stedvis er bunddække. Desværre står den ofte så vådt, at det er svært at gå til.

Herudover lykkedes det også med en sjælden apion (spidssnudebille), da JSH og undertegnede lavede en lynsatsning i Enrum skov 24/5. En apion var svær at placere (sådan er det ofte med apion’er), så jeg smed den på forum og fik denne tilbagemelding:

http://www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?MessageID=1158474&ForumID=33

Vi fandt også ca 5 stk af den “sjældne” Apion Malvae på den eneste katostplante i området. Arten er nok temmelig overset eftersom PU efterfølgende kunne tælle 350 Dybbølsbro.

 

MKH

 

 

 

 

 

 

Diverse martsobs

21.3 slog jeg et smut omkring Vaserne inden arbejde. På faunafronten var der meget stille, på nær 7 skægmejser, en meget sjælden  art på lokaliteten efter de hårde vintre, og 3 små flagspætter. De første botaniske forårsbebudere står dog i mere eller mindre fuldt flor.  Alm.milturt, desmerurt, langstilket lærkespore og alm.guldstjerne står hist og her og også to nye arter for Frd.lundskov/Vaserne blev det til: Liden lærkespore og hylster-guldstjerne, begge langs stien, der ligger i forlængelse af Frd.lundsvej. På et stengærde på Frd.lundsvej ca 50 m fra indgangen til skoven, gjordes sandsynligvis et førstefund for Rudersdal kommune, i form af 5 stk formodet Vår-vikke. Vår-vikke er normalt forbundet med lidt sandet, gerne kystnær bund, og er formodentlig indslæbt med underlagsmateriale. Det vides dog først med sikkerhed om der er tale om denne art, når den sætter blomster om en uges penge.

Liden lærkespore. Spæd vækst, 1-10 blomster og ægformede støtteblade. (MKH)

Liden lærkespore. Spæd vækst, 1-10 blomster og ægformede støtteblade. (MKH)

Formodet vårvikke. 1-3 bladpar med butte, brodspidsede blade sammenholdt vækstform tyder på denne art. (MKH)

Formodet vårvikke. 1-3 bladpar med butte, brodspidsede blade sammenholdt vækstform tyder på denne art. (MKH)

23/3 lavede Rasmus Strack og undertegnede et pilotprojekt i den upåagtede Lindeholme skov på Lolland. Target var selvfølgelig mellemflagspætte. Lokaliteten ser supervelegnet ud – og det eneste der manglede var bare en mellemflagspætte. Der var hverken gang i smådyr eller planter pga det kolde klima, der stadig hersker i de kystnære egne.

RS i sikker stil over frådende elv i Lindehome skov. 8MKH9

RS i sikker stil over frådende elv i Lindeholme skov. (MKH)

Turens mest spændende obs blev gjort ved Kalløgrå, hvor to stk Ræverød urtesvirreflue fouragerede på følfod ved tårnet. Arten er temmeligt sjælden og lokal.

Ræverød uresvirreflue, Kallø 23/3. Een af få tidlige svirrefluer, der flyuver i marts .(MKH)

Ræverød urtesvirreflue, Kallø 23/3. Een af få svirrefluearter , der flyver i marts .(MKH)

MKH

 

Klub1000 grand opening – tidlig satsning i Rude skov

9.marts 2014 markerede JSH, MKH og IBJ lanceringen af klub1000 med en eftermiddagstur til Rudeskov. Målet var naturligvis at finde spændende dyr og planter, så Jens medbragte et støtteben fra en cykel til at grave i træstubbe. Vi gik en tur langs bredden af den spændende Store Stubbesø, der blev blev genoprettet  for ca 15 år siden.

Dagens første overraskelse var en herkulesmyre under barken på en fyrre-stub. En halvsjælden og lokal myreart på op til 17 mm, der ikke tidligere er registreret fra Rude skov.

Herkulesmyre, dronning, St.Stubbe sø 9/3. (JSH)

Herkulesmyre, dronning, St.Stubbe sø 9/3. (JSH)

I de døde stammer, der har ligget hen siden genopretningsprojektet, fandt vi desuden pænt med ampedus-smældere, et par valsehjorte, snegle-ådselbiller og en enkelt dråbe-rovbille. Ved Ebberøddam  lagde vi vejen forbi  bestande af hhv femradet ulvefod og skavgræs, der begge er halvsjældne karsporeplanter i det Nordsjællandske.

Femradet ulvefod, Ebberøddam 9/3/14. MKH så arten for ca 20 år siden i Rudeskov, men har ikke kunne genfinde den før sidste uge. Almindelig, Femradet og Otteradet ulvefod er kendt fra Rudeskov. (JSH)

Femradet ulvefod, Ebberøddam 9/3/14. MKH så arten for ca 20 år siden i Rudeskov, men har ikke kunne genfinde den før sidste uge. Almindelig, Femradet og Otteradet ulvefod er kendt fra Rudeskov. (JSH)

Jens insisterede hårdnakket på, at vi skulle dissekere forvitrede Tøndersvampe (på trods af, at han gik rundt med vand i røjsen) og i sidste forsøg gav det pote: 4-5 Netskyggebiller samt adskillige larver sås i en forvitret svamp på et dødt bøgetræ ved St.Stubbesø. Endnu en ny art for Rudeskov.

Dagen blev rundet med tyrkisk mad i Holte.

 

Klub1000 blog endelig i luften!

Velkommen til Klub1000.dk – Danmarks altfavnende naturblog.

Klub1000.dk er for alle, der interesserer sig for identifikation af det, man møder i naturen. Intet er for småt. Er du medlem betyder det, at du både kigger op og ned, med kikkert og lup og har en naturintessere, der ikke blot dækker ornitologien, botanikken eller lepidopterologien. Alt levende er spændende….undtagen Toppet skallesluger.

Klub1000bloggen er beretninger fra felten, tips til feltbestemmelse, lokaliteter og projekter  – og selvfølgelig spørgsmål om bestemmelsesmæssige udfordringer.  Som medlem forventes du at bidrage med historier fra felten.

Der er så mange opdagelser at gøre, selv i villahaver og storbyernes parker. Her på bloggen kan du skrive og læse om dem.

Gå aldrig udenfor en dør uden dit kamera!

Jens Søgaard Hansen & Morten Kofoed-Hansen

 

 

Beretninger fra den danske natur